| Løsning | Tilladelse fra udlejeren | Indgreb i facade eller rækværk | Ved fraflytning |
|---|---|---|---|
| Fritstående parasol eller markise med fod | Kræves normalt ikke, men ordensreglerne kan begrænse | Nej | Du tager den med |
| Klemmemonteret markise eller skærm på rækværket | Spørg altid – mange udlejere siger nej | Ingen boring, men risiko for lakskader og vindlast | Demonteres, eventuelle mærker kan blive din udgift |
| Markise skruet fast i facade eller altanloft | Ja, altid, og skriftligt | Ja | Reguleres i tilladelsen – efterlades eller demonteres med retablering |
| Inddækning med glas eller fast tag | Ja, og ejendomsejeren håndterer spørgsmålet om bygglov (byggetilladelse) | Ja | Må ikke udføres på eget initiativ |
Du må kun sætte en markise op på altanen i din hyresrätt (lejebolig med lejekontrakt) , hvis hyresvärden (udlejeren) har givet sin tilladelse. En markise, der skrues fast i facaden, i altanloftet eller i rækværket, er en permanent ændring af udlejerens ejendom – ikke et møbel, du stiller ud. Grænsen sættes af vedligeholdelsespligten i 12 kap. 24 § jordabalken (den svenske jordlov), som siger, at du skal passe godt på lejligheden og erstatte skader, du forvolder.
Må man sætte markise op på altanen i en hyresrätt – sådan siger jordabalken
Lejerens ret til at ændre sin bolig er snævrere, end mange tror. I 12 kap. 24 a § jordabalken findes en udtrykkelig ret til for egen regning at male, tapetsere og udføre dermed sammenlignelige tiltag inde i lejligheden. Den ret omfatter indvendige overflader – den giver dig ikke ret til at gribe ind i husets ydre.
En facademonteret markise er netop et indgreb i husets ydre. Du borer i puds, tegl eller beton, du belaster konstruktionen, og du ændrer bygningens udseende. Den slags ligger uden for, hvad en lejer selv må bestemme.
Dertil kommer 12 kap. 25 § jordabalken, hvor lejeren er forpligtet til at iagttage alt, hvad der kræves for at bevare sundhed, orden og god stand på ejendommen. Mange udlejere har konkrete ordensregler for altaner, der bygger på den bestemmelse: ingen faste installationer, intet der hænger uden for rækværket, ingen fastgørelser uden skriftlig godkendelse.
Altanen hører til lejligheden – facaden gør det ikke
Hvis altanen er stillet til rådighed sammen med lejligheden, hører den til det, du lejer. Du må bruge den, møblere den og passe den. Men altandækket, rækværket, undersiden af altanen ovenover og facadevæggen er bygningsdele, som udlejeren har ansvaret for og vedligeholder. Det er dér, skillelinjen går.
Derfor fungerer spørgsmålet om markiser stort set ligesom spørgsmålet om andre faste installationer i en hyresrätt – se ræsonnementet i vores artikel om hvorvidt udlejeren må kræve, at du fjerner din vaskemaskine. Løst udstyr er din sag, fastmonteret udstyr kræver besked fra udlejeren.
Forskellen mellem løs solafskærmning og fastmonteret markise
Det er monteringen, ikke produktet, der afgør sagen. En markise, der står på gulvet med en vægt i bunden, er i praksis et møbel. En markise, der er skruet fast i væggen, er en bygningsdel.
Især to ting gør udlejere tilbageholdende. Det ene er vindlast: en markise fanger vinden og kan rive fastgørelsen løs eller falde ned på gaden. Det andet er facadens ensartethed – mange ejendomme har en bestemt markisetype og en bestemt farve, som alle lejere skal holde sig til.
Bygglov er ejendomsejerens sag, ikke din
Efter 9 kap. 2 § plan- och bygglagen (den svenske plan- og byggelov) kræves der bygglov (byggetilladelse) for at ændre en bygning, så dens ydre udseende påvirkes væsentligt, når bygningen ligger inden for et område med detaljplan (lokalplan). Om en enkelt markise når op på det niveau, afgøres af kommunens byggnadsnämnd (bygningsudvalg) og af, hvad lokalplanen og eventuelle kulturmiljøbestemmelser siger. Mange kommuner betragter en markise på en etageejendom som en facadeændring, der skal prøves, andre ikke.
Det praktiske svar for dig som lejer er enkelt: du skal ikke søge bygglov for en andens hus. Ansøgningen indgives af ejendomsejeren. Spørger du din udlejer og får et ja, er det udlejeren, der har ansvaret for, at den kommunale prøvelse er foretaget.
Vejret er en grund til, at spørgsmålet er blevet mere almindeligt. Flere soltimer og kraftigere vindstød stiller krav til fastgørelser og materialer – vi gennemgår det bredere perspektiv i guiden om at klimasikre hjemmet mod ekstreme vejrforhold.
Må man sætte markise op på altanen i en hyresrätt uden tilladelse – hvad sker der så?
Sætter du en fastmonteret markise op uden tilladelse, risikerer du tre ting.
Krav om at fjerne den. Udlejeren kan kræve, at markisen demonteres, og at facaden retableres. Det er det mest almindelige udfald.
Erstatningsansvar. Efter 12 kap. 24 § jordabalken hæfter du for skader, der opstår ved din egen skyld eller ved uagtsomhed. Borehuller i puds, rustangreb og revner i facadelaget er skader, der kan koste betydeligt mere end markisen.
I alvorlige tilfælde risiko for selve lejemålet. Ved grov vanrøgt eller gentagen vægring ved at rette ind kan lejeretten fortabes (förverkas) efter 12 kap. 42 § jordabalken. Det forudsætter mere end en enkelt markise, men muligheden findes.
Ved fraflytning er det tilladelsen, der afgør
Har du fået en skriftlig tilladelse, bør der også stå, hvad der gælder, når du flytter: må markisen blive siddende, skal den demonteres, og hvem betaler retableringen. Mangler det skriftlige, er det dig, der får svært ved at bevise, hvad der er aftalt. Tag billeder af facaden før monteringen.
Sådan gør du for at få et ja
Send en skriftlig forespørgsel til udlejeren med fabrikat, mål, farve, præcis placering og hvordan fastgørelsen skal udføres. Angiv, at monteringen udføres af en fagmand, og vedlæg gerne tilbuddet. Bed om svar på skrift.
Nogle udlejere tilbyder markise som tilvalg mod et huslejetillæg. Så står udlejeren for montering, vedligehold og eftersyn, og du slipper for ansvaret for fastgørelsen. Tillægget lægges oven i huslejen, og hvordan huslejen i øvrigt fastsættes, kan du læse mere om i vores gennemgang af hvor meget husleje man må tage.
Får du et nej, findes der ingen lovlig vej til at gennemtvinge et ja. Forskellen i forhold til en bostadsrätt (andelsbolig, ejet gennem en boligforening), hvor foreningens vedtægter og generalforsamling bestemmer, er tydelig – vi sammenligner boligformerne i artiklen om hyresrätt eller bostadsrätt.
Ofte stillede spørgsmål
Må jeg sætte en markise op, som blot klemmes fast på altanrækværket?
Spørg først. Klemmebeslag laver ingen borehuller, men de kan ridse lakken på rækværket, og de tåler sjældent hård vind. Skader på rækværket er skader på udlejerens ejendom og er omfattet af vedligeholdelsespligten i 12 kap. 24 § jordabalken.
Kan udlejeren kræve en bestemt farve og model?
Ja. Da facaden er udlejerens ejendom, må udlejeren stille vilkår for sin tilladelse, for eksempel en bestemt farve og en bestemt markisetype for hele huset.
Tæller en parasol på altanen som en markise?
Nej, en fritstående parasol er løsøre og sammenlignes nærmest med møbler. Den må ikke rage ud uden for altanrækværket eller risikere at blæse ned, eftersom du efter 12 kap. 25 § jordabalken skal bevare orden og god stand på ejendommen.
Har jeg ret til at sætte en markise op, hvis jeg fremlejer boligen?
Nej. Fremlejetageren (andrahandshyresgästen) kan ikke have flere rettigheder end lejeren med förstahandskontrakt (den primære lejekontrakt), og tilladelsen skal komme fra ejendomsejeren. Hvad de forskellige kontrakter indebærer, gennemgår vi i førstehånds- eller fremlejekontrakt.
Teksten er generel information og udgør ikke juridisk rådgivning i en konkret sag.
